DDO= Den Danske Ordbog

Vi ser det mere og mere: anglicismer – altså engelske ord og udtryk i dansk samt sproglige ejendommeligheder, der skyldes en indflydelse fra engelsk.

Om det er reklamebureauet, der skriver om en case, eller den studerende, der er i gang med sit abstract, så har engelsk en større og større påvirkning af dansk.

Hvorfor?

Årsagen til den stigende forekomst af anglicismer afhænger klart af, hvem der er tale om. For den unge studerende kan der være tale om en statusværdi, når der bruges engelske ord og udtryk. De unge hører nogle bestemte udtryk blive brugt i engelske og amerikanske tv-programmer. Ved at inkorporere disse ord og udtryk i deres eget sprog kan de skabe et tilhørsforhold til bestemte grupper. Der er desuden den forklaring, at medierne oftere og oftere laver anglicismer. Dette kan i høj grad være med til at påvirke de unges måde at bruge sproget på.

 

Er der tale om virksomheden, der bruger anglicismer, er der oftest nogle helt andre årsager. Den nok hyppigste årsag er, at de engelske ord og udtryk er genkendelige og nogle gange også universelle. De kan forstås på tværs af både brancher og lande.

Måske kan der også være tale om, at de engelske ord og udtryk har en særlig klang, der gør noget specielt for reklamebureauet, eller hvem der nu bruger det. Derfor tales der meget ofte om et brand (står i DDO) i stedet for ’varemærke’ eller ’profil’ og om branding. Der bliver beskæftiget sig med content (står ikke i DDO) i stedet for ’indhold’, talt om Image (står i DDO) i stedet for ’opfattelse’ eller ’billede’, promotion (står i DDO) i stedet for ’reklame’, publicity (står i DDO) i stedet for ’(offentlig) omtale’ og nogle gange endda også om purpose (står ikke i DDO) i stedet for ’formål’.

 

Hvad er problemet?

Hvad problemet med anglicismerne er – hvis der overhovedet er noget problem – afhænger helt og holdent om, hvem man taler med. Et syn på udviklingen er, at anglicismerne er med til at berige det danske sprog. Er man meget sprogligt konservativ, kan der være en bekymring om, hvorvidt engelsk har en for stor påvirkning af det danske sprog. Der kan endda være en frygt for en direkte udslettelse af dansk. Vi har dog set udbredelsen af anglicismer i dansk siden 1990’erne, og det er derfor ikke noget nyt. Der er desuden mange tilfælde, hvor det giver mening at bruge anglicismer. Det giver fx rigtig god mening at tale om SEO i stedet for om ’søgemaskineoptimering’, da det er lettere og hurtigere at søge på. Det er også et teknisk begreb, der er universelt.

For undertegnede er problemet i højere grad, når den engelske påvirkning af det danske sprog fører til vanskeligheder i forhold til at udtrykke sig som dansker.

I min studietid på Københavns Universitet havde vi dette oppe at vende. Flere af mine medstuderende tilkendegav, at de sommetider kunne have svært ved at formulere det, de ville sige, på dansk. Til gengæld kunne de ofte godt finde de engelske ord eller udtryk, som de ledte efter. Her var tale om danskstuderende med dansk som modersmål! Anglicismerne i dansk har desuden også ført til udbredelsen af nogle ejendommelige bøjningsformer og udtryk. Et eksempel er, når der (især blandt unge mennesker) tales om at snappe; altså når man skriver med hinanden på det sociale medie ”Snapchat”. Det er heller ikke mange år siden, vi skiftede fra at tale om at foretage en søgning på Google til tale om at google noget. At google er ligefrem blevet et verbum, der står i DDO nu.

Ofte skabes der både i tale og på skrift nogle sammenblandinger af udtryk pga. den engelske påvirkning af dansk. Det kan være, at der tales om at ”kigge et ord op i ordbogen” i stedet for at slå et ord op (af engelsk ”to look up (something)”.

Et andet problem, og dette er desværre et kæmpe problem, er, når danskere begynder at skrive sammensætninger i to ord. Det kan være, når der skrives ’Facebook side’ i stedet for ’facebookside’.

Om det er et problem eller ej, at engelsk har en kæmpe indflydelse på vores sprog, afhænger af, hvem man spørger, men der er ingen tvivl om, at indflydelsen er tydelig at se.