Redundans

I forbindelse med Europaparlamentsvalget så jeg ovenstående fotograferede valgplakat fra Alternativet. Det fik mig til at tænke på at lave et indlæg om Redundans.

Redundans betyder ‘overflødighed’ og bruges altså om indhold i en tekst, der er overflødigt. Redundans kan optræde på forskellige måder. Den form, som jeg mener optræder på valgplakaten, har du måske hørt om. Den kaldes ‘dobbeltkonfekt’ eller med et meget fint ord ‘pleonasme’.

Dobbeltkonfekt lyder ellers meget godt. Konfekt er godt, så dobbeltkonfekt må være dobbelt så godt. Men det bruges altså om overflødighed i teksten: Når der er for meget at det gode. Et eksempel på dobbeltkonfekt det kan være ordet ‘bistandshjælp’. Bistand betyder i sig selv hjælp, og det er derfor dobbeltkonfekt at have et ord, der består af to gange hjælp.

Det samme gælder, når man på cafeerne kan bestille en “chaite”. Chai betyder faktisk ‘te’ på hindi, så når man bestiller en chaite, bestiller man faktisk en “te-te”. Det samme ville gælde, hvis man fx talte om en ‘kriminel forbryder’ (der findes ikke rigtig andre slags) eller om at ‘bakke baglæns’ (man kan ikke bakke forlæns).

Den danske ordbog bruger også eksemplet “samarbejde i fællesskab”. Dette er redundans og dobbeltkonfekt, fordi man ikke kan samarbejde alene. Samarbejde vil altid være i fællesskab, og derfor er det ikke nødvendigt at have “i fællesskab” med.

Jeg faldt over udtrykket “Dine børns forældre”.

“Dine børns forældre” er jo jer, der er forældre.  Der er tale om en overtydelighed, som også er noget, dobbeltkonfekt er kendetegnet ved.

Her ville mit forslag til en mere konkret tekst være: “Gør I nok for jeres børns klima”. Kort og kontant og uden dobbeltkonfekt.

Redundans er mere end dobbeltkonfekt. Det kan også handle om at gentage den samme mening, nogle gange ved at omformulere det allerede skrevne.

Dette bør undgås af flere årsager: For det første ser det meget skørt ud, når man som læser sidder med en tekst, hvor der står stort set det samme flere steder. For det andet viser det klart, hvor uskarp teksten er, hvilket kan efterlade læseren med en følelse af, at det ikke er helt gennemarbejdet.

Måske kan du selv huske det fra skoletiden, at du havde et bestemt antal sider/tegn, som opgaven skulle være på. Du var nået til det punkt, hvor du følte, at du havde skrevet alt det, du skulle og kunne, men du manglede måske lige nogle linjer for at have nået grænsen for det, der blev accepteret. Derfor begyndte du måske at “uddybe” nogle ting egentlig bare ved at gentage noget allerede skrevet ved at omformulere det. Efter at være blevet afleveret kom din opgave så måske tilbage med udstregninger, hvor der var overflødig tekst. Måske genkender du scenariet. Det er i hvert fald ikke helt ualmindeligt.

Vi ser redundans i mange forskellige former overalt, og formålet med dette lille skriv er både at sætte fokus på det og at være en lille påmindelse til dig, der læser med om at være mere konkret og bruge mindre redundans, når du fremstiller tekster.