Om Tekst & Tegn2019-01-25T11:10:40+00:00

Om Tekst & Tegn

Hos Tekst & Tegn tilbyder vi vore services til både private og virksomheder. Vi ved, at alle kan have behov for at få læst korrektur på en tekst.

Via vores unikke abonnementsservices giver vi dig mulighed for at spare en masse penge. Abonnementerne er primært for virksomheder, men er du jobsøgende, studerende el.lign., så er det også en mulighed for dig.

Mit navn er Melissa, og jeg er indehaveren af Tekst & Tegn. Jeg er cand.mag. i Dansk, hvilket vil sige, at jeg har en kandidatuddannelse i faget. Jeg valgte at læse Dansk, da jeg altid har haft en stor passion for det danske sprog, særligt grammatikken. Af denne årsag valgte jeg også at profilere mig sprogligt på uddannelsen. Dansk sprog, grammatik, sætningslære etc. er derfor det, der har fyldt mest på min uddannelse. Da jeg var færdiguddannet, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle arbejde med sproget i tekster via både korrekturlæsning og sproglig rådgivning. Jeg havde nemlig en stærk passion for at gøre tekster bedre, mere præcise og lettere forståelige på denne måde.

Jeg opdagede dog, at mange af de bureauer, der arbejdede med dette, ofte ikke havde den samme vision som mig. Jeg stødte for det første på mange fejl i tekster, hvilket gav mig et indtryk af, at arbejdet ikke blev gjort grundigt nok. Desuden syntes jeg også, at mange af disse bureauer havde mange, kringlede betingelser. Der var mange gebyrer etc., som gjorde priserne meget uigennemskuelige.

Derfor valgte jeg at starte Tekst & Tegn, hvor jeg selv kunne sikre kvaliteten af arbejdet for at skabe professionelle resultater. Her kunne jeg også sørge for at have nogle letforståelige betingelser, hvor kunden på forhånd ved, hvad han/hun skal betale, og der derfor ikke kommer nogen grimme overraskelser.

Jeg er rigtig glad for, at du har valgt at læse med her. Du kan følge med på bloggen eller på facebooksiden, hvor der hyppigt opdateres med indlæg med fokus på forskellige sproglige problemer.

Du kan også få e-bogen 10 Sprogbrølere ved at tilmelde dig nyhedsbrevet herunder.

Gør som mere end 1.100 andre.
Hent vores e-bog med ti typiske sprogbrølere.

Vi sender dig KUN e-mails med relevans for din skrivning, og du kan nemt afmelde dig igen.