Sprogdebat – Når sproget støder os

Sprogdebat

Vi har gennem tiderne set mange eksempler på, at folk kan føle sig stødt over en bestemt sprogbrug, hvilket i visse tilfælde leder til, at ord eller udtryk ændres. Der har før i tiden især været et fokus på politisk ukorrekthed i forhold til etnicitet, hvor der nu er mere fokus på, at vi skal have et mere kønsløst sprog.

Men går vi for vidt, når vi begynder at fjerne slik fra hylderne, fordi navnet kan støde nogen, eller når vi vil ændre større mængder ord, der har været i vores sprogbrug i mange år? Eller er det vigtigt, at vi gør alt for ikke at støde nogen og måske endda forsøger at ændre verden gennem sproget?

Det nok mest kendte eksempel på dansk i forhold til etnicitet er ordet ‘negerbolle’ eller ‘negerkys’, der for mange år siden skiftede navn til ‘flødebolle’. Faktisk er dansk ikke det første sprog til at ændre navn på denne spise. Det er blevet gjort i både Norge, Finland, Tyskland, Holland, Flandern, Frankrig, Israel, Libanon og Spanien. I Danmark forsvandt japanstængerne (de gule stænger med den sorte midte af lakrids) og den brune afrikastang også for noget tid siden, og i Malacos slikblanding Viva kom lakridsen ‘sorte perler’ til at hedde ‘sorte opaler’. For få dage siden blev det offentliggjort, at Halfdan Rasmussen bliver censureret i en ny udgave af hans ‘ABC’, der udgives af Gyldendal. Her har forlaget valgt at fjerne otte rim, fordi de indeholder bestemte ord, der kan virke stødende.

I forhold til at have et mere kønsløst sprog har der længe været diskussion om, hvorvidt vi i Danmark skal gå i svenskernes fodspor og ikke blot bruge ‘han’ og ‘hun’, men også et ikke-kønsbestemt ‘hen’ eller ‘høn’.

Man er også begyndt at tale om ‘forpersoner’ frem for ‘formænd’, og så udgav Europa-Parlamentet i 2018 en opdateret vejledning i kønsneutralt sprog. Her nævnes det, at man bør bruge så kønsneutrale ord som muligt. Man skal fx ikke sige ‘politimand’, men i stedet sige ‘politibetjent’. Vejledningen kan læses her.

På Cardiff University i England har man lavet stramme regler i forhold til brugen af et mere kønsløst sprog for undervisere og studerende på universitetet. Her er der en lang række ord, man ikke må bruge, og overholder man ikke reglerne, bliver man straffet.

Listen over forbudte ord ser således ud:

Forefathers
Gentleman’s agreement
Girls (brugt om voksne kvinder)
Housewife
Manpower
Man, Mankind
Man-made
Man in the street, common man
Right hand man
Sportsmanship
Ordene og udtrykkende har en række andre, lignende betydninger, som det så anvises, at man i stedet bruger.

Hvad synes du om dette? Hvor langt skal vi gå for ikke at støde andre? Og hvor synes du, grænsen går i denne debat?

Er det et problem, når vi taler om, at noget ‘kræver sin mand’, at man ‘tager det som en mand’, eller at man skal ‘mande sig op’ og ‘få sig nogle nosser’? Skal en ‘vismand’ hedde ‘visperson’? Og er det en god idé at censurere Halfdan Rasmussen ved at fjerne nogle af hans digte fra nye udgivelser? Burde man i stedet have tilføjet en note, der fortæller, at man tager afstand til de givne ord. At de blev brugt på et tidspunkt, hvor sproget var anderledes? Eller skulle man blot lade dem være i den originale form?
Giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet.